Gode råd.

Gode råd.
Som oftest kan det være svært at holde hovedet koldt i en så presset situation, som en tvangsanbringelse af dit barn egentligt er. Men her er nogle få gode råd, som du kan benytte dig af: 

Når du skal til møde på kommunen med en sagsbehandler, kan det være en god idé at tage et familiemedlem eller en anden bisidder med. 

Dette medfører ofte, at kommunens sagsbehandler tager dig mere seriøst og også lytter mere til dine argumenter. 

Ved sådanne møder nytter det ikke noget, at du lader følelserne løbe af med dig. Bevar om muligt fatningen – en kommunal sagsbehandler er også et menneske, der påvirkes, hvis du bliver vred under et sådan møde. 

Stil spørgsmål til sagsbehandleren. Forlang eventuelt at få gennemgået reglerne der gælder på området, og hvorfor netop disse regler gælder i forhold til din sag. 

Du skal også huske på, at du altid kan bede forvaltningen om at finde en anden eller om at skifte sagsbehandler, hvis ikke ”kemien” er der mellem dig og din sagsbehandler. 

Husk at du altid har ret til at få beskikket en advokat, således at advokathjælpen er gratis i tvangsanbringelsessager. 

Søg efter den rette advokat på nettet. Det er langt fra alle advokater, der har forstand på tvangsanbringelsessager, og små fodfejl fra advokatens side kan være afgørende for resultatet af netop din sag.

Kontakt

Ghiladi advokater


Mandag - torsdag: 9.00-16.00
fredag: 9.00-14.00


Vejle:
Havneparken 4, 3.sal 7100 Vejle


Telefon: 3841 4243

E-mail: info@ghiladi.dk

Kaehne Ghiladi